I Restaurant Roklubben finder du den bedste mad i Kangerlussuaq og omegn. Roklubben er smukt beliggende på bredden af Lake Ferguson, ca. 5 km udenfor Kangerlussuaq, og har gennem mange år bespist både turister og lokale. I restauranten kan du i en afslappet atmosfære smage det bedste det grønlandske køkken har at byde på.
Transport til og fra Roklubben sker med bus fra Kangerlussuaq. Afgangstiderne varierer efter sæsonen. Bussen er gratis.
Menu
Menuen på Roklubben varierer efter sæsonen. I skuldersæsonen (1. februar – 30. april og ca. 20. september – 28. november) serverer vi en fast ret hver dag. I sommersæsonen har vi åbent som à la carte restaurant. Se yderligere detaljer herunder.

Frokost på Restaurant Roklubben

Grønlandsk frokost ved søen
A la carte menu
Serveres alle dage pånær søndag 1. maj til 19. september
Lækre retter baseret på grønlandske produkter.
Af forretter kan nævnes: Kammuslinger, rejer og Grønlandsk tallerken.
Hovedretter: Moskus, rensdyr og hellefisk.
Desserter: Kage, frugt og is.
Priser forret fra: kr. 78,-
Priser hovedret: fra kr. 198,-
Se á la carte-menuen (pdf)
Retter fra á la carte-menuen kan bestilles på dagen.
Grønlandsk buffet
Serveres på søndage hele året
Om søndagen serveres en grønlandsk buffet. Det er en overdådig oplevelse med over 30 forskellige retter. Næsten alt er grønlandske råvarer.
Af retter kan nævnes: Rejer, fisk, hjemmerøget moskus og rensdyr, mattak, kammuslinger, stegt moskus og rensdyr, kage og meget, meget mere.
Pris: 298,-
Buffeten skal bestilles en dag forud.
Dagens ret
Serveres på hverdage 1. februar – 30. april og 20. september – 28. november
På hverdage serveres én ret + kaffe. Alle retter laves af grønlandske råvarer
Af retter kan nævnes: Moskushakkebøf, rensdyrgryde, stegt hellefisk og vildtfrikadeller. m.m.
Pris: 148,-
Grupper skal bestille hjemmefra. Enkeltpersoner kan bestille på dagen, dog senest kl. 13.00.
Sommergrillmad
I sommerperioden når krydstogtskibe lægger an i Kangerlussuaq afholdes visse dage et grillarrangment i Roklubben. Disse dage er der kun mulighed for grillmad.
Pris kr. 198,-
Forplejningsmad
For grupper tilbyder vi forplejningsmad, dvs. en to- eller tre-retters-menu til aften og en sandwich til frokost.
Se priserne på forplejningsmad.
Reservationer
Reservationer kan foretages gennem denne bookingformular eller ved at ringe +299 524526
Vi ses snart i Roklubben!.



