|

Fisketure og bådture i Grønland: Sisimiut
 |
Fang din egen aftensmad
Mad smager altid bedst i det fri, så hvad med selv at fange den og tilberede den? Tag på fisketur efter rødfisk og torsk i området omkring Sisimiut og få muligheden for at lære at rense din egen friskfangede fisk. Den lækre fisk tilberedes og serveres med tilbehør for alle. Udflugten er ideel for familier.
|
Tur nr.:
Sæson:
Pris:
Incl.i pris: |
JHS027
Maj - okt.
1095/550 kr.
Middag, fiskeudstyr og transfer |
Varighed:
Minimum:
Sværhedsgrad:
Destination: |
5 - 6 timer
6 personer
1
Sisimiut | |
|


|
Assaqutaq & Hvaler Sejltur til den nedlagte bygd Assaqutaq
I 60'erne og 70'erne blev adskillige bygder i Grønland nedlagt fordi folk valgte at flytte til de større byer for at finde arbejde og få gavn af de moderne faciliteter.
Assaqutaq, der ligger for foden af Kællingehættens sydside, er en af disse bygder. Den bliver i dag brugt som sommerlejr for de lokale folkeskoler og i juni måned er der stor aktivitet i bygden, da indbyggerne fra Sisimiut kommer til området for at fiske ammasetter, en lodde lignende fisk, der er vigtig som hundefoder. På den korte gåtur gennem bygden ser man den gamle fiskefabrik, sommerlejren og den smukke gamle kirke.
Pukkelhvaler De sidste somre har budt på helt fænomonal gode muligheder for at spotte hvaler. Der er ingen jagt på pukkelhvaler i Grønland og om sommeren kommer disse enorme og fotogene dyr tæt op ad kysterne ved Sisimiut for at æde ammasset (lodde). Der er meget store chancer for at se hvaler og evt. også våge- og finhvaler på denne tur til Assaqutaq og vi stopper naturligvis op, hvis vi har heldet med os.
|
Tur nr.:
Sæson:
Pris:
Incl. i pris: |
JHS029
Hele året, dog kan isforholdene forhindre gennemførsel
795/400 kr.
Guide, transfer og forfriskning ombord. |
Varighed:
Minimum:
Sværhedsgrad:
Destination: |
3 timer
6 personer
2
Sisimiut | |
 |
Middag til søs
Oplev den grønlandske vinter fra søsiden og den helt specielle stemning når lyset skifter ved aftenstide. Se de overvintrende flokke af søfugle der lægger sig til ro på havet og hvem ved, måske en sæl.
Efter et par timers sejlads finder vi smult vand og tager plads i den varme og komfortable salon, hvor der vil blive serveret en platte med grønlandske lækkerier fra både land og vand dertil et glas hvidvin eller en vand. Til dessert lader vi nordlyset spille i en kop grønlandsk kaffe.
Nu stævner vi mod Sisimiut der tager imod med en stjernevrimmel af lygter og det varme lys der strømmer ud af de mange stuer. Afhængig af årstiden og hvis vejret tillader det er der fin chance for at se nordlys på himlen og morild i kølvandet.
|
Tur nr.:
Sæson:
Pris:
Incl.i pris: |
JHS019
Dec - maj
1195/600 kr.
Grønlandske specialiteter, 1 kop grønlandsk kaffe, transfer t/r |
Varighed:
Minimum:
Sværhedsgrad:
Destination: |
4 timer
6 personer
1
Sisimiut | | |